Vi havde en rimelig chill dag i Tintinara så vi kom lidt sent afsted... Og dermed også sent til næste camp. Vi havde ikke mere mad og supermarkedet i Tintinara var dyrt og havde ikke meget at vælge imellem. De små supermarkeder i de små byer er tit dyrere fordi butikken skal betale det samme i fragt som de store butikker, men ikke have så mange produkter. Så vi ventede med at handle ind til vi kom til Goolwa, og kørte så videre mod Lake Alexandrina, en ferskvandssø der måler knap 65.000 hektar! Dog ikke mere end 6 meter dyb det dybeste sted.
Der blæste en stiv pelikan (dem så vi for øvrigt flere af dagen efter) og vi ankom lige til solnedgang. Og så skulle vi først til at lave mad!! Det var ikke nemt at holde gryderne varme så det endte med at vi spurgte naboen om vi måtte låne hans ovn... Han havde en stor van med fortelt og extra telt ved siden af (det måtte vi for øvrigt godt låne til at sove i) og en medbragt brændeovn! Super smart... Selvom Australien er varmt er nætterne ofte kolde (vi havde ned til 9 grader nogle nætter) så en brændeovn er god at give en varmen. Vi fik kogt vores pasta og stegt vores grøntsager og så kiggede vi ellers stjerner indtil myggene ikke var til at holde ud længere...
Da jeg stak hovedet ud at teltet næste dag var søen fuld af sejlbåde! Lidt usædvanligt... Og den ellers næsten tomme camp var nu fuld af biler. Det viste sig at der blev afholdt et årligt kapsejlads for alle slags sejlbåde på søen. Det viste sig at være det årlige Milang Goolwa Freshwater Classic Regatta: en kapsejlads der startede i 1966 da to sejlere ikke kunne blive enige om hvem af dem der havde den hurtigste sejlbåd! "Striden" måtte afgøres på vandet og de sejlede om kap på Lake Alexandrina. Det blev en årlig ting og andre sejlbåde fik lov til at sejle med. Ved dette sejlads var der ca 1000 sejlere med på alle slags sejlbåde. Jeg har dog ikke kunne finde antallet af deltagende både...